Angst for tilbagefald af kræftsygdommen  

Angst er en kropslig og følelsesmæssig alarmreaktion på en trussel.

🟢 Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelse.

🟢 Angst er er naturlig reaktion på noget, der føles farligt.

🟢 Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet.

Typiske kropslige tegn på angst er:

* Hjertebanken, sveden og rysten

* Svimmelhed og uro i kroppen

* Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer

* Søvnproblemer

* Sortnen for øjnene

* Tørhed i munden og problemer med at synke

* Kvalme og ondt i musklerne

* Koncentrationsproblemer og irritabilitet

* Uro og ængstelige tanker

* Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer.

Samtidig kan du være plaget af bekymrings- og katastrofetanker, en uvirkelighedsfølelse og du kan være bange for, at du er ved at blive sindssyg eller er ved at dø af f.eks. et hjertestop.

Det kan føles voldsomt og virkelig ubehageligt, men angsten er ikke farlig og er faktisk en del af vores meget effektive overlevelsesmekanisme.

Efter kræft er angst en velkendt følge, som kommer bag på mange, som oplever sig selv som normalt mentalt stærke.

Angsten kan føles "fjollet" men meget stærk og jeg taler med mange kræftoverlevere som føler sig forkerte fordi de oplever angst for tilbagefald.

Angsten er meget konkret og meget let at identificere, men bliver ofte afvist af de nærmeste og fagpersoner med henvisning til gode statistikker og dermed sandsynligheder.

Angst og frygten lader sig ikke kue af statistikker og sandsynligheder.

Den har brug for opmærksomhed og omsorg. 🤗

Frygt for tilbagefald går ikke væk, fordi du "husker på hvad lægen har sagt om de store chancer for at være helt rask" eller fordi "du tager dig sammen og ikke er så fjollet".

Frygten for tilbagefald har brug for omsorg og opmærksomhed.

Jeg oplever at det virker, endda virkelig godt.

Når du får redskaber til at håndtere frygten venligt og omsorgsfuldt kan den fylde meget mindre og frigive energi, overskud og mere glæde.

Jeg kan også hjælpe dig ❤️

Kh Gitte, Kræftcoach ❤️🍀

Leder du efter en tid?