Jeg er erklæret kræftfri for ca 2 år siden og har været i gang med at arbejde og har været opp på at arbejde 30 timer/uge og brugte 120% af min energi på det, og det gjorde jeg også da jeg var nede på at arbejde 2o timer/uge.
Var helt flad når jeg havde fri og alt socialt liv og familieliv var bare på minimum.
Jeg var bare i dårligt humør. Lige så snart der var nogen der spurgte mig om noget jeg skulle forhold mig til så kunne jeg jo ikke forholde mig til det. Så vrissede jeg bare af folk.
Jeg sov måske 3 timer, så vågnede jeg op fuld af stress i kroppen og det snurrede i fingrene og fødderne. Samtidig med at var utrolig træt men det var umuligt at sove videre.
Jeg er sygemeldt fuld tid og har været det i to måneder.
Der er meget mere ro på, jeg er udhvilet og jeg er først og fremmest meget mere afklaret med min situation og er også blevet bevidst om de senfølger der er af min sygdom.
Jeg har ikke villet acceptere, at jeg ikke bare er den jeg var før.
Jeg affinder mig med hvordan det er og får det bedste ud af det.
Det giver mig en masse ro.
Jeg har valgt ikke at bruge mit krudt på at arbejde men på at have det godt.
Det har jeg fået det meget bedre med og er blevet meget gladere af det.
Jeg kunne ikke have gjort det uden at få hjælp.
Jeg så din præsentation om hvordan man kan have det og det var lige som om du havde skrevet det efter et interview med mig.
Det var lige nøjagtig sådan jeg gik og havde det.
Jeg havde håbet at jeg efter forløbet med Gitte ville være i stand til at arbejde 35 timer/uge.
Det kan jeg ikke.
Til gengæld er jeg afklaret med at det er okay sådan som det er.
Målt på hvor glad jeg er og hvordan jeg har det med min familie, så har jeg fået mere ud af det end jeg havde forventet.
Har fået mere ud af det på nogle andre områder end jeg havde forventet.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre sådan et forløb.
Særligt for mænd, jeg vil sige det er bare at gå i gang og gøre lidt op med de der mandighedsfordomme om at man skal være usårlig, fordi det er vi ikke.
Jeg kan kun anbefale det.
Det er ikke farligt, det kan godt være svært, man bliver jo rusket lidt.
Men det er jo ikke farligt.
Indimellem har det være lidt ubehageligt men …..
Det kan have været ubehageligt i øjeblikket men slet ikke bagefter.
Hvordan ubehageligt?
Det er fordi vi indimellem skulle snakke om skygge sider og de der ting man gør som man egentlig ikke kan lide ved sig selv eller andre, og det bryder jeg mig ikke om.
Gav det mening at gøre det alligevel?
Ja helt sikkert
Jeg tænker det er en nødvendighed.
Peter, 56 år, halskræft 2020
