Er kræft en gave? 

Det er min erfaring, at kræft kan ses som en gave i en meget grim indpakning og uden returret. Det er også et misvisende billede, for gaver er noget man får, ofte for at fejre eller blive fejret.

Så nej, det er ikke en gave, men et vilkår. Det betyder, at en kræftdiagnose er din uanset om du ønskede dig den eller ej, eller om du forstår det eller ej, eller om du kan se noget positivt i det eller ej. Den kan ikke returneres.

Nogen taler om kræft som en gave fordi det giver nye indsigter, det giver viden om andre mennesker og det kan på afstand opleves som en gave.

Det er en gave at blive klogere på sig selv, og det er en gave at blive klogere på andre, samt på livet og hvad vi kan få ud af livet.

Det er en gave at få styr på sine prioriteter, og drømme.

Det kan også være en gave at stoppe op og spørge sig selv om man lever det liv man gerne vil, eller om man var gået på autopilot et sted man slet ikke ønskede at være.

Når det så er sagt, så er det ikke alle der synes at de fik den mulighed, eller at de har overskud eller lyst til at se på livet med andre øjne.

Jeg hjælper mennesker med at få glæden og gnisten tilbage efter en kræftdiagnose. Når de føler sig fanget i et mentalt sort hul, når de føler de burde være glade og lykkelige.

Jeg oplever dybe tranformationer mod ro, glæde og overskud. Det er ikke noget der sker med et fingerknips. Der er ofte modstand mod at turde kaste sig ud i at få det bedre, og gøre noget så vigtigt (nogen siger endda egoistisk) for dem selv.

Derfor er den mest almindelige reaktion at lade være……….

Fordi forandring kræver mod og tillid, mod til at gøre noget nyt, til at opdage nye og værdifulde ting om sig selv og andre – og tillid til processen.

Jeg kan beskrive det som at sidde i en mørk hule, og ikke vide hvilken vej man skal gå for at komme ud i lyset. Man kan høre stemmer der kalder, og det er nødvendigt at beslutte hvilken stemme man tror på og har lyst til at følge. Man må være modig og vælge den der lyder mest rigtig.

Hvis du vil vide hvordan jeg kan hjælpe dig så skriv til mig:

info@gittehaaningmatthiesen.dk

Kh Gitte

Leder du efter en tid?