Jeg møder mange mennesker som ”Burde” være glade, ”Burde være fulde af energi og have det fantastisk. Det siger de i hvert fald selv.
De har det til fælles, at de har fået en kræftdiagnose, og de har gennemgået en kræftbehandling som nu er slut og så skulle det hele være godt igen.
De oplever bare noget andet.
Jeg hører om: Tristhed, angst, træthed, nedsat hukommelse, nedsat evne til at overskue ting, osv osv osv. Listen af bivirkninger og senfølger er lang.
Hvorfor er det sådan?
Mit bedste bud er at en kræftbehandling ofte er noget der sættes i gang med kort varsel. Det giver god mening for kræftceller kan jo sprede sig, så de skal stoppes.
Det kan et spørgsmål om liv og død og der er bestemt ingen tid at spilde.
Derudover så er de fleste kræftbehandlings forløb meget langvarige. Flere år for nogens vedkommende. Det er meget krævende på alle områder i livet.
Endelig har den medicin og de operationer der anvendes for at slå kræften ned og redde patientens liv, mange bivirkninger. Det er en høj pris men intet at regne mod at få livet.
MEN! Mange betaler med deres livskvalitet. Det er hårdt at skulle se sig være kronisk træt, have kroniske smerter, være trist og modløs, samt mange flere bivirkninger, som kan blive til senfølger.
Jeg tror det handler meget om, at man skal lære at finde glæden og gnisten igen. Det er ikke noget der kommer automatisk og uden et stykke arbejde mentalt.
Mange fortæller, at de synes det sidder fast og er trætte og kede af at de ikke formår at flytte sig. Jeg synes det er meget menneskeligt at være massivt påvirket. Det er endda meget naturligt.
Vi er meget uvant med at være sårbare og vi bryder os ikke om det.
Indtil 30/5 kan du gense mit webinar om at få gnisten og glæden tilbage efter et kræftforløb.
Tilmeld dig via linket her.