Jeg arbejdede i en årerække som koordinator i Kræftrehabiliteringen i Silkeborg kommune. Vi stod klar til at hjælpe alle kommunens kræftsyge og tidl. kræftsyge, vi havde et fantastisk tilbud om træning i det kommunale sundhedscenter.
Vores deltagere var fordelt med 80% kvinder og 20% mænd.
I kræft statistikkerne ser fordelingen anderledes ud, 50% mænd og 50% kvinder får kræft, og ser man på 1 års overlevelsen er den, ved f.eks. modermærkekræft, højere for kvinder end mænd, hvilket kan forklares med, at kvinder går til lægen før mænd ved tegn på sygdom, det øger deres overlevelses chancer.
Vi ville ændre køns fordelingen fordi mænd ikke har det nemmere, eller bliver mindre påvirkede efter en kræftbehandling. Vi kunne se, at vores tilbud ikke var det rigtige for en del mænd.
Jeg stod i spidsen for etableringen af projektet "Naturkræfter" som i dag er et koncept mange kommuner har adopteret.
Vi samarbejdede med Naturstyrelsen om at lave opgaver i de smukke skove omkring Silkeborg. Mændende mødtes til bålkaffe og en snak med min kollega Morten, de trænede fysisk og de lavede arbejdsopgaver i skoven, som var til glæde for kommunens borgere. De renoveret den trappe eller byggede bænke ved smukke udsigtspunkter. De gør de i øvrigt stadig
Hvad gjorde forskellen? Mænd er mere udsatte for at få det skidt mentalt, fordi de er meget uvante med at tage i mod hjælp når livet er svært. Tilbuddet hjalp fordi, vi forholdt os til mandlige “patient identitet”, som er anderledes end den kvindelige “Patient identitet”.
Mænd vil typisk gerne passe på og hjælpe andre. De har selv svært ved at få hjælp og svært ved at blive passet på. Mænd har mange tanker og følelser, men er typisk ikke trænede i at tale om dem, og sætte ord på dem, på “kommando”, på samme måde som mange kvinder kan.
Naturkræfter blev en succes og er det stadig, fordi vi så og anerkendte denne forskellighed.
Mænd kan sagtens tale om følelser og svære ting, de gør det blot i andre sammenhænge. De taler godt “skulder ved skulder” når de dyrker sport, bygger noget, fisker eller lignende aktivteter. Kvinder har umiddelbart nemmere ved at tale om svære ting “ansigt til ansigt”.
Der er i mine øjne ikke noget rigtigt eller forkert, det vigtigste er at forstå, at mænd og kvinder har forskellige behov. Når det er sagt så er der naturligvis også mænd og kvinder som har det anderledes end flertallet.
Naturkræfter er et praktisk eksempel fra det virkelige liv.
Vi lærte at selvom diagnose er kræft, så er håndteringen af det vilkår og den reaktion der kommer meget forskellig og skal mødes forskelligt.
Vil du læse mere, så kan du finde meget spændende viden i Charlotte Handbergs Ph.D. studie:
"Male cancer patients and healthcare professionals at hospitals:an interpretive description of men's barriers to paticipation in municipal cancer rehabilitation"