Sammen med Gitte arbejdede jeg med alle de svære tanker, man får, når man har fået cancer 

“ Jeg kan varmt anbefale et samtaleforløb med Gitte.

Da jeg kontaktede Gitte, havde jeg det bare dårligt. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvorfor. Jeg var bare ikke rigtigt glad. Efter den gratis første samtale var jeg helt klar over, at Gitte havde erfaring med cancerpatienter og de forløb, som en cancerpatient gennemlever.

Gitte havde nogle rigtigt gode redskaber til at afklare præcist, hvad der var “galt med” mig. Og de samme redskaber var med til at overskueliggøre, hvordan jeg kunne komme videre. Sammen med Gitte arbejdede jeg med alle de svære tanker, man får, når man har fået cancer. Gitte kunne gå sammen med mig i mine mørkeste tanker og jeg kunne sige tingene uden omsvøb. Man har sjældent den mulighed med familiemedlemmer, som man gerne vil skåne.

Gittes billedsprog er helt fantastisk rammende. Prøv at spørge hende om tsunami, running sushi og trækroner. Jeg kunne genkende mig selv så tydeligt. Det var nærmest en befrielse at få sat ord på, hvordan et cancerforløb føles.

Da jeg kontaktede Gitte, havde jeg det bare dårligt. Med Gittes hjælp er jeg kommet et rigtigt godt stykke videre og livet har igen fået et solskin over sig. Jeg har fået ryddet op i nogle ting, forberedt nogle ting og jeg glæder mig over rigtigt mange ting.

Tak, Gitte.”

Linda, underlivskræft, 57 år

Andre udtalelser

Leder du efter en tid?